Update!

 

Som jeg skrev tidligere, så var der en opdatering på vej og endelig, her er den så :)

I sidste weekend rejste vi til Kauai, som er en af Hawaiis 8 øer. Vi var blevet fortalt, at Kauai naturmæssigt skulle være en hel unik oplevelse, da naturen der på størstedelen af øen er uberørt og vildtvoksende. OG Wouw jeg kan godt sige jer, at naturen, luften, stemningen, følelsen levede op til alle forventninger.. Eller vent, det er ikke som sådan, at jeg forventede, at få en helt bestemt oplevelse eller noget, men mere, at naturen skulle være skøn. Det var mere end skønt, det var helt igennem fantastisk.. Ja det er et stort ord, men det er dét ord, der beskriver det bedst. Det er ikke tilfældigt, at mere en 60 film er blevet optaget på Kauai heriblandt Jurassic Park - og heller ikke tilfældigt, at Hanalei (strand på Kauai) er blevet kåret til Amerikas smukkeste strand tre gange..

Vi lejede en bil, da vi ankom lørdag morgen og så fulgte vi ellers vores nogenlunde strukturerede plan for weekenden, så vi på den måde kunne se og opleve mest muligt i det forholdsvise korte tidsrum, vi var på øen (vi tog hjem mandag aften). Fra lufthavnen kørte vi direkte ind for at tanke forsyninger og så var vi ellers klar til at få kastet indtryk i hovedet. Vi startede med at opleve den bjergkæde, som er gennemgående på øen - et område, der bliver kaldt Waimea Canyon Park, som på mange måder også minder om en mindre udgave af Grand Canyon.. Herefter kørte vi videre langs bjergkæden, hvor vi på et tidspunkt stoppede ved en udsigtspost, der ved første øjekast ikke virkede videre imponerede sammenlignet med, hvad vi lige havde oplevet ved Canyonen, men det viste sig at være den nok største oplevelse på hele turen til Kauai. Faktisk er det lidt svært at forklare, men i hvert fald stod vi oppe på bjerget med udsigt ned langs bjergskråningen, som endte ud til havet – der var hav så langt ud i horisonten, vi kunne se. Skyerne var under os, så de dækkede det meste af bjergskråningen og noget af havet, så det eneste, vi egentligt kunne se, var, hvordan skyerne bevægede sig i takt med tiden, hvilket gjorde at udsigten til havet og den mængde af hav, vi kunne se, også ændrede sig løbende, mens vi stod der. Udsigten var smuk, men det specielle ved oplevelsen var egentlig ikke selve det visuelle billede, men hele stemningen og følelsen, det gav mig at stå der helt stille og nyde den fredfylde natur - det var som om, at menneskene omkring mig (få andre turister) havde det på samme måde, så der var ingen, der snakkede, men derimod stod alle bare og trak vejret godt ned i lungerne og bare nød det - det kan godt være, det lyder stort og ih og åh, men det var sådan, jeg havde det og så tænkte jeg lige, at jeg ville dele følelsen og stemningen med jer :)

Om aftenen oplevede vi så, hvordan det vil være at blive evakueret grundet tsunami-varsler. Alle butikker, restauranter og barer lukkede, da folk blev opfordret til at søge op i bjergene eller hen på de anbefalede skoler, de brugte som evakueringssted. Trafikken var voldsom, da alle forsøgte at forlade kystområdet, hvilket vi også måtte gøre, da vi blev advaret om at blive på vores Hostel og på det stærkeste opfordret til at søge i sikkerhed i bjergene eller på en af de skoler, de havde valgt som evakueringssted – vores Hostel var også helt lukket ned og forladt af alle. Vi tog bilen og kørte op i bjergene, hvor vi overnattede på en parkeringsplads siddende i bilen – det kan godt være, det var en fin bil, meeeen det er godt nok en begrænset mængde af søvn, man får sådan et sted.. Tidligt næste dag kørte vi hjem til vores Hostel, da tsunamien blev afblæst – der skete ingenting og den ramte slet ikke som forventet.

Dagen efter tilbragte vi sammen en fyr fra vores Hostel, som var sød at tilbyde os at køre os off road ind i et bjergområde for at vise os stedet, hvor de har optaget Jurassic Park. En virkelig god tur og hvor var det smukt – ligeså vild natur som i filmen og tænk, at de har bevaret den uberørte natur så meget! Ellers en skøn dag – generelt en go’ nok weekend, som en vestjyde kunne sige det! :)